GAVEKURV IDEER

BYE JANUARY – HELLO FEBRUARY

I morgen går vi en ny måned i møde. Vi siger farvel til januar, hej til februar. For mig har januar været lang. For mig har januar ikke føltes som en måned, mere som et helt år. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg føler virkelig, at den har været lang. Jeg føler også. at januar har været hård. Den måned hvor det var meningen, at jeg skulle komme godt i gang med det nye år, var nærmest det hele modsatte. Jeg har været drænet, stresset, kæmpet med de samme problemer der har været stået på længe, været ked af det, helt nede på bunden, jeg har været hård mod mig selv, måske også hård mod andre. Jeg er så glad for denne måned er ovre, og jeg kan prøve at ændre det hele i den nye måned. Gøre februar til “den gode start.” Jeg havde måske for meget fokus på, at 2016 skulle blive et godt år, og januar skulle være den perfekte start, at det fik den modsatte effekt? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at februar umuligt kan blive værre, og det trøster mig.

Når vi ser bort fra alt det. Alt det negative jeg lige fik kastet ud. Så er der også sket gode ting i januar, som jeg vil tage med mig. Det bedste har været holdtræning i fitness, som nærmest er en gammel ven jeg har fået ind på livet igen. Holdtræning var nemlig noget, jeg var kæmpe fan af engang, men stoppede så i en lang periode. Her i januar hev jeg det så frem igen, og jeg elsker det. Det er så meget mere motiverende og forfriskende. Jeg var kørt så død i min træningsrutine i fitness, så holdende har virkelig fået mig godt i gang igen, selvom jeg aldrig har været stoppet med at træne fysisk, følte jeg det nærmest psykisk. Kan I følge mig? Jeg elsker at sidde en gang om ugen og bare booke mig på en masse hold, tilføje dem til kalenderen, og kunne se frem til hver træning, som er planlagt, og jeg derved kan planlægge andre planer udfra det. Jeg vil helt klart lave et indlæg omkring de hold jeg går på i fitness og også bare fortælle lidt om det med generelt at gå på hold, da det er blevet en stor del af min hverdag nu, og noget jeg gerne vil dele med jer.

I januar havde vi også gallaaften på min skole. Jeg tror ikke at det var selve aften, der gjorde at det nu er en god ting for mig at kigge tilbage på. Det er mere, det at jeg virkelig udfordrede mig selv den aften, da jeg var så angst. Det var nemlig alle de ting, der normalt er så hårde og uoverskueligt for mig samlet på en aften. Mange mennesker, blinkende lys, højt musik og derudover total ud af min komfort zone med lang kjole og stiletter. Men jeg klarede aftenen, jeg hyggede mig og havde verdens dejligste gallapartner; min kæreste.

I januar var jeg på kaffekilden for første gang. Måske er det ikke noget stort, men jeg har i så lang tid, gerne ville prøve det, da det er der, alle mine veninder altid er. Jeg nåede faktisk at prøve kaffekilden 2 gange i denne måned, og glæder mig til at komme der igen, for der er så hyggeligt, og så laver de god kaffe og te.

I denne måned har den ting der er fyldt mest været min kæreste. Han er nemlig flyttet ind hos mig. Bare lige midlertidigt. Han har taget sit tøjstativ med, så det står ved siden af mit, og jeg synes bare det er så hyggeligt. Derudover har han handlet stort ind, da han ikke kan lide, at min mor skal bruge sine penge på ekstra mad til ham, så derfor har han også lidt forskellige madvarer stående i køkkenet og på mit værelse. Folk har også spurgt, hvorfor jeg i alverden har mad stående på mit værelse, og så må jeg jo bare forklare, at det er fordi min kæreste, gerne vil have det stående her, haha. Jeg synes det er så hyggeligt at være sammen med ham så meget, gå i seng med ham hver aften og vågne ved ham hver dag. Jeg føler også kun vores forhold bliver stærkere og stærkere. Derudover så havde vi 4 måneders dag her d. 29 januar!

Jeg vil gå ind i februar med hovedet højt, og selvfølgelig gøre alt for at det bliver en god måned. I februar vil jeg fortsætte succesen med fitnesshold, jeg vil være der for alle mine nærmeste som altid, men også huske at være der for mig selv, jeg vil nyde den sidste del af vinteren og vil rejse mig hver gang jeg falder. Jeg håber, at I alle har haft en god måned, og hvis I ikke har, så lad os gøre februar god sammen.

Month 2 Month 3 Month

Husk at følg mig på instagram; kathrinetuxen Instagram
Og jeg kan kontaktes på mail; kathrine1999@hotmail.com Mail

Kys

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GAVEKURV IDEER