FEBRUAR FAVORITTER

5 GODE RÅD MOD MENSTRUATIONSSMERTER

Jep, vi piger kender det alle. Menstruation, og det der kan høre med – menstruationssmerter. Ja, ikke nok med vi skal leve i et konstant blodbad i 3-7 dage, så skal vi også have de nogle gange helt uudholdelig smerter. Er du ikke en der døjer med smerter, så vær taknemlig, for guds skyld, vær taknemlig. Jeg døjer selv RIGTIG meget, har flere gange måtte skippe skolen, fordi jeg ikke engang kunne komme ud ad sengen. Ja, det er slemt. Dog er der efterhånden en del ting, man kan gøre for i hvert fald at gøre dem mildere. Her kommer 5 råd:

Menssmerter

1. Piller
Ja, det er rimelig logisk. Piller er altid en løsning til smerter, men det er selvfølgelig bedst at undgå dem i for store mængder. Det er dog nogle gange nødsaget, fx for mig, hvis jeg skal kunne komme afsted. Ipren og ibuprofen er dem, jeg tager, og de tager helt klart det værste.

2. Varmepude
Varmepuder er en lifesaver. Jeg har længe været HELT lost til, hvad jeg kunne gøre, havde prøvet så meget, og så foreslog min mor en varmepude, og for mig er det helt klart, det der virker bedst. Lig dig på ryggen og put så varmepuden på maven. Det er bare så rart!

3. Motion
Det er sgu ikke bare en skrøne. Motion skulle hjælpe til at formindske menstruationssmerter, så op og i gang. Løb en tur, lav noget yoga eller blot find nogle øvelser at lave derhjemme. No excuses!

4. Undgå koffein
Koffein får dine blodkar til at trække sig sammen, og det gør blodgennemstrømningen endnu mindre, og gør dine menstruationssmerter endnu værre. Der er ikke kun koffein i kaffe, men også i sort te, kakao og sodavand. Urtete og pebermyntete siges derimod at hjælpe på menstruationssmerter. Du kan også mindske menstruationssmerter med fiskeolie og B12-vitamin

5. Massage
Massage på både ryg og mave kan faktisk også formindske og hjælpe, så hey, udnyt det og spørg om mor eller kæresten ikke lige giver en omgang massage. Det kan man lige så godt 😉
Header

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FEBRUAR FAVORITTER