20 THINGS THAT MAKE ME HAPPY

WHAT TO DO: VINTERFERIE

Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri og syng en glad melodi! Yes, som I nok kan høre, har jeg ferie. Jeg ved godt, at mange havde vinterferie i sidste uge, men forhåbentligt er der nogle af jer, der også først har her nu, og ellers håber jeg, at jer der ikke har, stadig kan få noget inspiration i dette indlæg. Jeg har ikke selv de største planer i ferien, da jeg godt kan lide at bruge ferier til at koble lidt af. Jeg skal træne, så skal jeg til komedieshow med min familie og til Vejle med min kæreste for at besøge hans far, så der er dog noget at se frem til, hvilket er rart. Men her har jeg i hvert fald 10 bud, til hvad man kan lave, hvis man nu keder sig nogle af dagene.

1. Caféhygge
Det er altid godt at bruge ferier på at mødes med nogle venner og veninder, man ikke får set så meget til en god omgang catch-up, og hvis man har lidt ekstra penge i pungen, hvorfor så ikke tage en cafétur og få noget lækkert at drikke (og eventuelt at spise) i mens? Man kan også sagtens tage på café alene. Hvis du bare er træt af at sidde derhjemme, kan du tage din computer med, og så kan du jo eventuelt skrive nogle blogindlæg, i mens du er der.

2. Oprydning
Selvom ferier selvfølgelig handler om afslapning, så er det også godt at afsætte lidt tid til at få ryddet lidt op, så man er klar til hverdagen igen efter ferie. Du kan fx tage en kæmpe rengøringsdag, hvor du støver af og støvsuger, du kan også rydde op i mapper, papirer, tøjskab eller bare dit værelse hvis du nu er et rodehoved.

3. Planlægning
Der er intet bedre at starte op efter en ferie med styr på det hele. Brug lidt tid på at planlægge ting til efter ferien. Du kunne fx lave madplaner, træningsplaner, bare få skrevet alt det ned du skal så der er styr på det, planlægge nye ting du vil begynde på efter ferien såsom at begynde at motionere, rydde op hver aften, drikke mere vand osv.

123

4. Film- og seriemarathon
Ja, nu er der jo masser af tid! Vælg en god serie eller en god filmserie som du kan starte på. Det er tidsfordrivende og mega hyggeligt.

5. Bagetid
Jeg elsker selv at bage, men i hverdagen er der ikke altid tid. Find en masse gode opskrifter og gå igang. Bag boller, pølsehorn, pizzasnegle og kager. Det ville din familie helt sikkert også blive glade for! 😉

6. Træning og lange ture
Hvis man elsker at træne, så er ferier jo der, hvor man kan udnytte, at man har lidt ekstra tid til det. Derudover er det også der, hvor man kan gå lange ture eller tage på en lang cykeltur. Man kan eventuelt tage en god veninde eller kæreste under armen, så bliver det endnu mere hyggeligt!

456

7. Øve sig på make-up, negle og hår.
Youtube har en masse gode tutorials på en masse forskellige make-up, negle og hårlooks! Så hvis du keder dig en dag, kan du jo bruge noget tid på at øve dig på det. Det er hyggeligt, tidsfordrivende og hey, så kan du jo starte op efter ferien med en ny hårstil eller et nyt make-up look!

8. Lave playlister
Har man lidt ekstra tid, og er man glad for musik, så er playlister altid en god idé at have. Lav først og fremmest en playliste hvor du samler alle dine yndlingsnumre, og når du har lavet sådan en, kan du altid lave andre, såsom en til når du skal sove, en til når du er ked af det, en til når du er i festhumør osv.

9. Blogging
Hey, let’s not forget. Ferier = masser af tid til at blogge. Hvis du keder dig en dag, kan du altid skrive og forberede en masse indlæg.

10. Pleje sig selv
Her i ferien er det som sagt vigtigt at koble af og få slappet af. Køb dig en god hårkur, nogle gode cremer eller en lækker ansigtmaske, og når du trænger til det, kan du jo pleje dig selv. Tag et langt bad, få mor til at give en omgang massage, læg ansigtmaske eller hårkur, tag et fodbad eller smør dig ind i en god creme!

78910

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 THINGS THAT MAKE ME HAPPY