TRENDDAY WANTIES

SØNDAG

Aaaaargh, det er 4 dage siden, at jeg sidst har blogget. Det er for skidt. Jeg ved ikke hvor dagene, er blevet af. Jeg føler at det var i går, jeg postede det sidste indlæg, men vi er nu oppe på fjerde dag uden. Jeg skal virkelig blive bedre! Det er ikke fordi, at jeg ikke har ting at blogge om, jeg har masser faktisk, men det er nok bare mere det med, at jeg aldrig rigtig føler, at det bliver godt nok, og det afholder mig lidt fra det nogle gange. Sådan er jeg desværre, alt for selvkritisk. Føler enten det er kedeligt, billederne er dårlige, der er mangel på indhold, at det er dårligt skrevet osv, men jeg elsker at blogge, så det er noget, jeg skal blive bedre til ikke at lade stoppe mig.

Well, det er søndag i dag. Vågnede op med dårligt humør og rastløshed. Kender I det? Jeg havde brug for at lave noget, jeg havde brug for at komme op og i gang, men samtidig følte jeg mig så udmattet, og følte bare, at blot det at skulle rejse mig fra sengen, var så uoverskuelig og uhåndgribelig. Jeg tog mig alligevel sammen. Jeg rejste mig fra sengen, lavede noget morgenmad og kaffe, hvorefter jeg lagde make-up, hvilket ikke ligner mig på en søndag, men jeg havde bare brug for det, brug for at blive “frisket op.” Det hjalp nemlig også på det hele, for pludselig fik jeg lyst til bare at komme ud og lave et eller andet, så jeg ikke bare skulle sidde hjemme og lave intet, efter jeg lige havde brugt lang tid på at lægge make-up. Jeg aftalte derfor med en veninde, at vi mødtes, og sammen gik en tur gennem byen, og at vi ville finde en café. Det var smadderhyggeligt. Vi tog på kaffekilden her i Roskilde, hvor hun fik en latte og en croissant. Jeg fik en te med mint, som var mega lækker. Vi snakkede faktisk bare, og så rendte vi lige ind i en gammel vikar, vi havde i folkeskolen, som vi snakkede med længe. Efter det gik vi igen igennem byen, og så fik vi faktisk taget en masse billeder, da jeg havde taget mit kamera med. De blev så fine, og ville gerne havde taget endnu flere, men vi endte begge med at fryse, så meget at vi måtte tage hjemad. Vi tog så hjem til hende, og drak endnu en kop te, hørte musik og snakkede. Ved en 18-tiden kørte hendes far mig hjem, og jeg er nu hoppet i nattøjet, og skal bare slappe af resten af aftenen. Jeg er nemlig mega øm i kroppen, da jeg er begyndt at gå på hold i fitness. Jeg har både været til stram op og “ab attack,” og det kan bestemt mærkes. Kunne I tænke at høre lidt mere om holdtræning i fitness? Ville jeg elske at snakke om nemlig!

Kys

DSC_0268 DSC_0345 DSC_0269 DSC_0319 DSC_0308
DSC_033912557705_894112337376436_1846157784_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TRENDDAY WANTIES