SUNDAY TALK – JEG DRIKKER IKKE

Jeg føler tit, at jeg om søndagen kommer ud med nogle lidt dybere eller mere personlige indlæg. Sidste søndag fortalte jeg fx min historie om angst, som du kan læse her, og i dag tager jeg emnet alkohol og fester op, da det er en ting, der fylder meget i min alder. Generelt starter man tidligere og tidligere med at drikke. Barndommen bliver hurtig lagt på hylden og erstattet med fester og alkohol i weekenden. Jeg vil ikke begynde at kritisere nutidens ungdommen, men jeg er godt nok glad for, at jeg nåede at have min barndom, hvor man rent faktisk var ude og lege i stedet for at sidde klistreret til en telefon eller iPad, og kommunikation var ansigt til ansigt og ikke via nettet. Jeg drak “rigtigt” for første gang, en måned inden jeg blev femten, i forbindelse med min rigtig gode veninde blev seksten der. Hun havde inviteret min bedsteveninde og mig, og hendes mor havde købt lidt forskelligt alkohol, hvor vi så alle tre havde snakket med vores forældre, om det var okay, så længe vi var hos min veninde. Efter et par ciders blev vi godt beruset, vi hyggede os og havde det sjovt. Efterhånden begyndte alle at drikke, og der begyndte at komme fester og andre begivenheder, hvor der nærmest altid var alkohol involveret. Det gik hurtigt fra en mokai til flere vodka shots, og normen blev pludselig at drikke sig pishamrende – undskyld sproget – stiv, og hvis man ikke dukkede op til festerne, kunne man godt regne med at være ude af det sociale fællesskab.

Jeg elskede det dog. Jeg elskede at feste, danse og drikke. Jeg var også ret god til det med at tage shots, tage mange og stadig holde mig “stabil” hele aften, selvom jeg ikke kan prale med, at jeg ikke har haft nogle aftener, hvor det er gået grundigt galt. Men tiden gik, og pludselig var det at drikke bare ikke noget, jeg elskede længere, så jeg begyndte at “skære lidt ned.” Jeg tog kun afsted, hvis jeg virkelig havde lyst, og nogle gange drak jeg slet ikke, hvis jeg ikke lige følte for det. Pludselig begyndte jeg også at træne, og kunne hurtigt læse mig frem til, at alkohol ikke gavnede særlig godt, hvis man ville nå resultater hurtigt, så jeg begyndte at cutte det helt ud, og selvom jeg nogle gange havde virkelig meget lyst, takkede jeg nej. I starten fik jeg ret mange kommentarerer, for jeg festede som regel med mange af de samme, og de oplevede jo, at jeg gik fra den vilde festabe, til hende der slet ikke drak. Jeg følte mig slet ikke presset, for jeg havde taget min beslutning og sagde nej hver gang. Nogle gange kunne jeg godt føle, at folk var lidt nedladende omkring det, men andre sagde bare, at de synes det var fedt, at jeg ikke gjorde det, hvis jeg ikke havde lyst.

Efter at havde holdt en lang pause, tog jeg til en privatfest på Frederiksberg i sommerferien, som jeg var blevet inviteret til. Min veninde og jeg tog afsted sammen, og jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville være total på i aften, så på vejen derhen røg der en del vodka ned, så jeg var godt beruset, da jeg kom. Det fik mig dog ikke til at stoppe, og det viste sig også at alle til den fest, var nogle idioter, så jeg endte simpelthen ud med at blackoutte fuldstændig, og min veninde måtte ringe til ambulance, som hentede mig til Hvidovre hospital, hvor jeg blev målt til en MEGET høj promille. Det var også forståeligt, i og med jeg havde drukket så meget, og udover det så havde jeg tabt mig en del, så jeg kunne jo egentligt ikke tåle så meget, som dengang jeg plejede at drikke. Efter dengang har jeg kun drukket en enkel gang, men ellers ikke.

Jeg kan ærligt sige det godt kan være lidt “svært,” for selvom man sagtens kan være på, have det sjovt og danse uden alkohol, så er det bare nemmere at slå sig løs med alkohol i blodet, og en del af det med at være til fest er jo også, at folk tager shots, og går og drikker, og når man konstant siger “nej tak,” føler man sig altså bare automatisk lidt udenfor. Jeg tog meget til fester i en periode uden at drikke for at bevise mig selv og alle andre, man sagtens kunne have det sjovt uden alkohol, for det kan man sagtens, men jeg er nok bare på et punkt i mit liv, hvor jeg synes, at der er andre fede ting at bruge sine fredage og lørdage til. Det sker selvfølgelig, at jeg tager til en fest, men så skal det være fordi, der kommer nogle mennesker, jeg ved, at jeg kan hygge mig med uden alkohol også, og ellers så har jeg det egentligt bedst med bare at lade være. Jeg synes alkohol, kan være rigtig sjovt, men efterhånden synes jeg bare, at det er klamt og svært at få ned, hvis det ikke smager godt, og jeg foretrækker klart at drikke eller spise noget andet i stedet for kalorierne for mokai og somersby, som ikke rigtig giver noget, selvom de smager godt. Jeg savner virkelig at være fuld og drikke, men det er som mit hoved, er sat til, at jeg ikke skal længere, for så får jeg ikke dårlig samvittighed, og derudover slipper jeg for tømmermænd dagen efter, så det er win win. Måske ændrer det sig fuldstændig en dag, og så bliver jeg måske den vilde festabe igen, men lige nu har jeg det bedst i det lange løb med at lade være.

Jeg synes, at det er så vigtigt at lytte til sig selv. Lad være med at starte før du klar, lad være med at drikke hvis du ikke har lyst og tag kun til de fester du gider til. Man kan altså godt have det sjovt uden alkohol, hvis man bare er i et ordentligt selskab, det synes jeg er vigtigt at huske.

Kys