SØNDAG

STRESS

Stress er noget, jeg tror, de fleste kender til. Det gør jeg i hvert fald selv. Det er forfærdeligt, og kan virkelig fylde meget. Alt for meget. Selv er jeg generelt meget stresset, og bliver også rigtig hurtigt og let stresset. Jeg er for det første et kæmpe ordensmenneske, så hvis der ikke er orden, resulterer det i stress. Jeg er perfektionistisk og selvkritisk, så det er sjældent, jeg rent faktisk synes, det jeg gør, er godt nok. Det ender tit ud i stress. Til sidst får jeg ikke sovet nok, jeg er dårlig til at sige fra og til, jeg er dårlig til at lytte ordentligt til mit krop og hoved før det for sent, jeg har mange personlige problemer at tackle med og alle de ting, ender også altid ud i stress. Så følelsen af stress kender jeg rimelig meget til.

Her de sidste par dage har jeg haft en underlig form for stress. Måske kan den ikke engang kategorigeseers som stress, men jeg har bare presset mig så hårdt fysisk og psykisk, at det blev for meget. Forleden måtte jeg tage hjem fra skole,efter at havde været ked af det hele dagen, og da jeg kom hjem, skete der bare nogle ting, som gjorde hele situationen meget værre. Nu føler jeg på en eller anden måde den stressede følelse, uden at vide hvad jeg egentligt er stresset over. Her de seneste par dage har jeg virkelig gået til den mht. træning. Jeg er nemlig begyndt at træne på hold, hvilket gør at jeg skal huske at tilmelde mig, dukke op og møde til en bestemt tid. Når man så har booket sig til så mange, og hele tiden skal sørge for at være der på de tidspunkter, bliver det stressende. Men til gengæld er hold det mest motiverende for mig pt, og jeg kan ikke undvære min træning, så derfor vil jeg ikke droppe mine hold. Jeg har bare brug for mere energi. Jeg får ikke spist nok eller sovet nok, hvilket har gjort, at jeg nogle gange har været tæt på at besvime til holdene, og sådan skal det jo ikke være. Jeg tror bare, at jeg skal blive bedre til at passe på mig selv og sige stop, før det går helt galt. Og det er faktisk det første råd til stress; Mærk efter. Hvis man kan mærke det er lidt galt,så hellere stop op, inden det bliver en kæmpe ting. Sig til. Det er så vigtigt at bruge dem omkring en til aflastning. Få snakket om det. Det hjælper så meget i stedet for bare at gå rundt med det selv.

Søvn
Søvn spiller en rigtig stor faktor inden for stress. Søvn er ligesom kost og motion af afgørende betydning for vores sundhed og også en vigtig faktor for at undgå stress. Noget der dog kan være svært, når man har stress, er at få ro til at falde i søvn. Derfor er det altid en god idé at lægge sig en times tid før, så man har rigeligt tid til at kunne falde i søvn, og ikke ligger og stresser over man ikke kan falde i søvn. Noget der også kan være godt, er at sørge for at lægge telefonen væk. Lys fra skærme gør nemlig også, at man holder sig mere vågen. Så TV, mobil, computer og diverse former for elektronik skal pakkes væk. Prøv eventuelt også med kop te inden eller måske et varmt bad da det har en beroligende effekt.

Søvn

Motion
Motion har en stor faktor inden for stress. Afsæt gerne en halv times tid til at motionere. Det behøves ikke være total hårdt som at løfte tunge vægte eller løbe et marathon. Det kan sagtens være en gåtur med hunden eller veninden, eller måske bare en omgang yoga.

motion tegning

Planlægning/kalender
Noget der virkelig kan hjælpe på stress, er at have styr på tingene. Her er det godt at have en kalender eller form for planlægger, der gør, at du kan skrive din planer ned, så du har styr på dem. Det er også godt generelt at have en notesbog med, hvor du kan skrive ting ned i løbet af dagen, fx hvis du har nogle tanker, du har brug for at komme ud med, eller måske nogle ting du skal huske, som du ved, at du glemmer. Om det passer bedst på mobilen eller i papirs form er op til dig. Bare du hele tiden har det på dig.

kalender-14941 (1)

Prioriteringer og alenetid
Det er vigtigt, at du ikke fylder din hverdag for meget, når du har stress. For mange planer = stress. Sørg for at prioritere så at det er de vigtigste ting, der fylder, og at du ikke konstant har små planer. Sørg også for at give dig noget tid til dig selv hvor du gør lige det, du har brug for. Det kunne være at tage et bad, lægge ansigtmaske, se en god serie eller film. Det er selvfølgelig også vigtigt at give sig selv tid til at kunne tage på café med en god veninde eller tage på shoppingtur, så det ikke kun er sådan noget som arbejde, lektier osv der fylder.
Prioriteringer

Få frisk luft og lys
Frisk luft og lys er grundlæggende for vores fysiske og mentale tilstand. Vi har alle hørt om vinterdepression. Frisk luft renser lungerne, styrker immunsystemet og reducerer stress – og så er det godt for fordøjelsen, hjertet og blodtrykket. Sørg derfor for, at trække gardinerne fra når du står op og komme lidt ud, så du også “mærker” lyset.

vindue

God kost
Generelt er en god og sund kost bare rigtig godt for kroppen og også godt for stress. Hvis man spiser usundt, så får kroppen heller ikke nok energi, og så er det også meget lettere at stresse over ting, der ikke skal stresses over. Spis morgenmad, frokost og aftensmad og derudover små mellemmåltider, og så gerne så sundt som muligt. Det giver kroppen mere energi og mindre stress.

God kost

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØNDAG